Opsætning af Nobø HUB

Vigtig info:

Nobø HUB kommunikerer trådløst ved hjælp af radiosignaler. Nobø HUB skal monteres på en væg for optimal rækkevidde. Nogle byggematerialer, f.eks. armeret beton, massivt tømmer osv., kan reducere signalets rækkevidde. Hvis signalet ikke når frem til en modtager, kan det hjælpe at flytte Nobø HUB 1-2 m til siden for at undgå forhindringen. Installer systemet, og kontroller, at alle dine modtager reagerer korrekt, før den endelige montering af Nobø HUB på væggen.

 

Systemopsætning:

Slut ledningen til Nobø HUB, og sæt den i en stikkontakt.

 

Nobø HUB skal via kabel (ethernetkabel) sluttes til et lokalt netværk med en trådløs router. Kablet kan sluttes direkte til routeren eller til en vægkontakt et andet sted i bygningen.

Sørg for, at din smartphone eller tablet er koblet til det samme trådløse netværk og start NOBØ Energy Control APP. Når Nobø HUB er koblet til et lokalt netværk, sender den sin ID-kode via det trådløse netværk.

For at installere Nobø HUB skal du følge appens monteringsvejledning. Appen leder efter en Nobø HUB, og viser resultaterne på skærmen. Tryk på den ID-kode, der passer til din Nobø HUB.

Hvis der er mere end en Nobø HUB koblet til det samme trådløse netværk, skal den rigtige vælges i opsætningsvejledningen. Kontroller ID-koden bag på Nobø HUB og vælg den tilhørende ID i appen.

(NB! Der kan kun installeres en Nobø HUB ad gangen.)

Af sikkerhedsårsager vil du blive bedt om at indtaste de tre sidste cifre i ID-koden til din Nobø HUB. ID-koden er placeret på bagsiden af din Nobø HUB.

Monter ikke Nobø HUB på væggen, før installationen er gennemført. Hvis du har brug for at kontrollere ID-koden igen. Nobø HUB skal monteres på en væg for optimal rækkevidde!

 

Styres via internettet

Når appen er blevet sluttet til en ECOHUB via et lokalt netværk, kan appen fjernstyre ECOHUB via internettet.

 





Systemets sikkerhed afhænger af, om dit lokale netværk er beskyttet mod uautoriseret adgang. Sørg for, at dit lokale trådløse netværk er beskyttet med adgangskode mod uvedkommende. Vær forsigtig med at give andre adgang til dit netværk. Enhver, der har sluttet sin app til din ECOHUB, vil senere kunne fjernstyre den via internettet.





Når appen og ECOHUB tilsluttes via et lokalt netværk, udveksler de automatisk krypteringsnøgler. Dette sker for at aktivere en sikker, krypteret kommunikation via internettet med en robust AES-kryptering. Krypteringsnøglerne genereres af appen og gemmes i appen og ECOHUB for at forhindre eventuel overvågning online.

 

 





Hvis du ikke ønsker at få adgang til dit system via internettet, kan du fravælge funktionen "Tillad styring via internettet" under "Indstillinger". Denne funktion kan kun ændres, så længe den er tilsluttet via det lokale netværk. Hvis internetstyringsfunktionen deaktiveres og derefter aktiveres igen, nulstilles alle tidligere brugere (apps) i forhold til at få adgang til ECOHUB via internettet. For igen at få adgang skal appen og ECOHUB udveksle nye krypteringsnøgler. Dette gøres ganske enkelt ved at starte appen, mens den er tilsluttet det lokale netværk.



Avanceret opsætning af ECOHUB

Hvis søgningen efter ECOHUB i opsætningsvejledningen mislykkes, og der ikke bliver fundet en HUB, skal du trykke på "avanceret" for at installere ECOHUB manuelt.

Til avanceret installation får du brug for den IP-adresse, ECOHUB'en har fået allokeret på dit netværk. Du kan finde IP-adressen, når du logger på routeren. Se vejledningen til din trådløse router, eller bed din internetserviceudbyder om flere oplysninger.

 

På den avancerede opsætningsskærm skal du indtaste både IP-adressen OG hele den 12-cifrede ID-kode fra bagsiden af din ECOHUB, og trykke på "bekræft".

Hvis det mislykkes, skal du kontrollere følgende:

(gælder kun brugere med en speciel netværkskonfiguration)

  • Kontroller, at der ikke er nogen firewall mellem dit trådløse og dit kablede netværk (TCP-trafik skal være tilladt på port 27779.)

  • Kontroller, at dit trådløse netværk (sluttet til appen) er det samme logiske lokale netværk (LAN) som dit kablede netværk (sluttet til ECOHUB).

  • Kontroller, at dit netværk tillader UDP broadcast-trafik (på IP 255.255.255.255, port 10000).