Modtagere, som skal følge det samme ugeprogram og de samme temperaturindstillinger, skal placeres sammen i en ZONE i appen. Det kunne eksempelvis være alle ovnene i din dagligstue. En ZONE er ganske enkelt en gruppe modtagere, der opfører sig ens. Varmeovne/termostater bør ikke ligge i samme zone som lys eller andre elektriske apparater. Et rum kan bestå af flere zoner, og en zone kan omfatte modtagere i forskellige rum.
Alle modtagere i en zone skal helst have samme funktionalitet. Hvis en zone både har en ovn sluttet til en simpel TIL/FRA-modtager (f.eks. RCE 700) og en anden ovn med en avanceret modtager (f.eks. R80 RDC700), vil den simpleste modtager begrænse funktionaliteten i zonen. De to ovne bør derfor have hver deres zone, så de kan udnytte funktionaliteten i den avancerede ovn.
Apparater med specielle brugsmønstre (f.eks. motorvarmere) bør hver have deres egen zone. Giv hver zone navn, så du nemt kan kende den.