Vigtig info:
Nobø HUB kommunikerer trådløst ved hjælp af radiosignaler. Nobø HUB skal monteres på en væg for optimal rækkevidde. Nogle byggematerialer, f.eks. armeret beton, massivt tømmer osv., kan reducere signalets rækkevidde. Hvis signalet ikke når frem til en modtager, kan det hjælpe at flytte Nobø HUB 1-2 m til siden for at undgå forhindringen. Installer systemet, og kontroller, at alle dine modtager reagerer korrekt, før den endelige montering af Nobø HUB på væggen.
Systemopsætning:
Slut ledningen til Nobø HUB, og sæt den i en stikkontakt.
Nobø HUB skal via kabel (ethernetkabel) sluttes til et lokalt netværk med en trådløs router. Kablet kan sluttes direkte til routeren eller til en vægkontakt et andet sted i bygningen.
Sørg for, at din smartphone eller tablet er koblet til det samme trådløse netværk og start NOBØ Energy Control APP. Når Nobø HUB er koblet til et lokalt netværk, sender den sin ID-kode via det trådløse netværk.
For at installere Nobø HUB skal du følge appens monteringsvejledning. Appen leder efter en Nobø HUB, og viser resultaterne på skærmen. Tryk på den ID-kode, der passer til din Nobø HUB.
Hvis der er mere end en Nobø HUB koblet til det samme trådløse netværk, skal den rigtige vælges i opsætningsvejledningen. Kontroller ID-koden bag på Nobø HUB og vælg den tilhørende ID i appen.
(NB! Der kan kun installeres en Nobø HUB ad gangen.)
Af sikkerhedsårsager vil du blive bedt om at indtaste de tre sidste cifre i ID-koden til din Nobø HUB. ID-koden er placeret på bagsiden af din Nobø HUB.
Monter ikke Nobø HUB på væggen, før installationen er gennemført. Hvis du har brug for at kontrollere ID-koden igen. Nobø HUB skal monteres på en væg for optimal rækkevidde!